Enetimer - individuel master class

Skræddersyet individuel træning

  • Et åndehul i din travle hverdag - 60 minutter kun til dig selv til fordybelse.
  • Kom af med skavanker, som bliver ved med at drille.
  • Forfin din teknik, så du fokuserer på det, du vil blive bedre til.

- og så er der også inspiration til undervisning på dine egne hold ;o).

IMG_2393

Har du spørgsmål? Så kontakt mig gerne.

Til dig, som …

  • er certificeret pilatesunderviser eller pilatesunderviser under uddannelse fra alle pilatesgrene
  • vil investére i træningstid til dig selv, men har svært ved at finde tiden til at gå på et hold
  • gerne vil have individuelle korrektioner med fuld opmærksomhed på dine behov
  • ønsker at fordybe sig i sin egen krop uden at skulle tænke på den næste øvelse eller om kunderne har det godt

Sådan foregår det …

I enetimen har vi fuldstændig fokus på dine behov, dvs. at du bestemmer, hvad træningstimen/-timerne skal handle om. Du kan træne ude eller inde. Vi kan fokusere på

  • pilates matwork
  • fasciatræning
  • træning på pilatesmaskinerne eller
  • en Franklin Method-time.

Din investering ...

Du investerer i

  • 1 enkelttime på 60 minutter - DKK 850
  • Klippekort med 5 træningstimer á 60 minutter - DKK 4.035
  • Klippekort med 10 træningstimer á 60 minutter - DKK 8.074

 

Betaling

  • Du betaler enkelttimen, før vi afholder timen.
  • Du kan betale klippekortene i et beløb eller også i 2 rater (uden gebyr):
    • 1. rate på 50 % af beløbet forfalder, når du tilmelder dig
    • 2. rate på 50 % af beløbet forfalder 20 dage senere.

Tidsfrister for brug af enetimen/klippekort

  • Enkelttime: Du skal have brugt enkelttimen senest 4 uger efter køb.
  • 5-timers-klippekort: Du skal have brugt klippekortet senest 5 måneder efter køb.
  • 10-timers-klippekort: Du skal have brugt klippekortet senest 12 måneder efter køb.

Efter tidsfristen forfalder enkelttimen eller de timer, som du ikke har brugt på klippekortet.

 

Afbudsregler

  • Køb af enkelttimen/klippekort er bindende.
  • Husk at melde fra mindst 24 timer før den aftalte tid ellers forfalder klippet. Det samme gælder, hvis du ikke møder op til timen - ligemeget, om du har købt en enkelttime eller et klippekort.
  • Du kan desværre ikke overføre enkelttimen/klippekortet til en anden pilatesunderviser. Men du kan gerne købe en time/et klippekort som en gave. Kontakt mig for at aftale nærmere.

Sådan reserverer du dine timer ...

Du reserverer dine timer ved at klikke på knappen nedenfor.

Du kommer på en side, hvor du udfylder en formular og vælger, om du vil have 1 enkelttime, et 5-timers-klippekort eller et 10-timers klippekort.

Det praktiske ...

Timerne

Vi aftaler timerne fra gang til gang.

 

Undervisningssted

Undervisningen kan foregå enten inde eller ude:

  • Inde - I studiet hos Moving Mensch Pilates, Jernbane Allé 45, 2. sal, 2720 Vanløse (studiet ligger lige overfor metro og s-tog-station). Hvis dit studie ligger indenfor zone 1 og 2, så kan vi også aftale, at jeg kommer til dit studie.
  • Ude - I Søndermarken og/eller Frederiksberg Have.

 

Parkering ved studiet

  • Cykel - Du kan parkere din cykel lige ved studiet.
  • Bil - Desværre gælder det ikke for parkeringspladser til bil, men du har mulighed for at parkere hos Kronen Shoppingcenter eller Irma, som ligger i nærheden.

Hvis du kommer i bil, medbring ekstra tid til at finde en parkeringsplads, så du ikke mister tiden fra din træningstime.