Pick-my-brain session
Skræddersyet sparring -individuelt eller maks. 3 personer
-
Brænder du inde med helt specifikke spørgsmål omkring kroppen, pilates eller træning generelt?
-
Vil du gerne komme til bunds med nogle skavanker, som bliver ved med at drille?
-
Leder du efter en retning/afklaring omkring din faglige udvikling?
"Pick-my-brain"-session er skræddersyet sparring på mindst 2 timer, hvor får du muligheden for at fokusere på lige netop det, du søger et svar på.
Det kan være du vil vide mere om
- et meget specifikt område af kroppen generelt eller helt specifikt i din krop.
- hvordan du opbygger en træningstime.
- hvordan du integrerer teori om kroppen i en pilatestime.
eller hvis du er under uddannelse, så kan du få sparring til
- forberedelse af en eksamen indenfor pilates. Det kan foregå ved, at jeg er din prøvekanin eller observerer en time, som du underviser.
- hvordan du kan udvikle dig fagligt.
Måske er du også interesseret
- i at lære, hvordan man bygger en workshop/et kursus op, som du kan tilbyde dine kunder.
Du kan enten få et individuelt forløb eller I kan få sparring som en mini-gruppe på maks. 3 personer.

Til dig, som …
- er certificeret pilatesunderviser eller pilatesunderviser under uddannelse fra alle pilatesgrene
- gerne vil sparre med en erfaren underviser, som kombinerer forskellige træningsdiscipliner og -måder, som f.eks. sammenspil mellem hjerne og krop
Har du spørgsmål? Så kontakt mig gerne.
Sådan foregår det …
Vi aftaler om vi skal mødes fysisk eller online og aftale så en dato, tid og sted. Jeg sender dig en faktura og når du har betalt sessionen, får du et kort spørgeskema, så vi aftaler konkret, hvad du vil have ud af sessionen og hvilket indhold den skal have.
Jeg forbereder så sessionen ud fra dine svar.
Vi mødes fysisk
Hvis vi mødes fysisk, medbringer jeg store flip-over plakater, som vi bruger undervejs i timen.
Du tager egne noter undervejs og jeg tager gerne billeder af dig med din telefon. Du får flip-over plakaterne med hjem.
Vi mødes online
Hvis vi mødes online, forbereder jeg slides, som vi bruger undervejs i timen og som jeg sender til dig dagen inden vores aftale.
Du tager egne noter undervejs.
Din investering ...
Du investerer i
- 2 timer - DKK 2.450
Du har også mulighed for at booke flere timer i træk
- 3 timer - DKK 3.675
- 4 timer - DKK 4.900 (kan afholdes over 2 gange)
Som tak til dig, som tidligere har booket
- enetimer/holdtræning
- workshop/kursus i mit eget navn (ikke hos en anden udbyder) eller
- en pick-my-brain session,
så får du 15 % rabat på normalbeløbet.
Betaling
- Du betaler sessionen, før vi afholder timen.
Sådan reserverer du din session ...
Du reserverer din session ved at klikke på knappen nedenfor.
Du kommer på en side, hvor du udfylder en formular og vælger, hvor lang tid din Pick-my-brain session skal være.
Tidsfrister for brug af sessionen
Sessionen skal bruges senest 2 måneder efter køb. Efter tidsfristen forfalder sessionen.
Afbudsregler
- Køb af sessionen er bindende.
- Husk at melde fra mindst 48 timer før den aftalte tid ellers forfalder sessionen. Det samme gælder, hvis du ikke møder op til sessionen.
- Du kan desværre ikke overføre sessionen til en anden pilatesunderviser. Men du kan gerne købe en session som en gave. Kontakt mig for at aftale nærmere.

Move with ease & joy
Din underviser ...
Du bliver undervist af Birthe Brosolat, som har undervist i bevægelse i mere end 35 år, først gymnastik, ballet og moderne dans og siden 2008 pilates.
Hun er certificeret fra Body Control Pilates i London i matwork og studio equipment på alle niveauer. Birthe er også underviser på Body Control Pilates’ uddannelsesteam i Skandinavien.
Derudover er hun uddannet Movement Educator fra The Franklin Method. I Danmark er hun 1 ud af de 2 personer, som er certificeret i metoden.
I sin undervisning fokuserer Birthe på at skabe en bevidsthed om, hvordan
- vi bevæger os, og hvis nødvendig, at forandre måden vi bevæger os på.
- vores krop er designet og kroppen og sindet hænger sammen
- vores tanker kan have indflydelse på, hvordan vi bevæger os.
Målet er at have et bevægeligt sind i en bevægelig krop hele livet igennem og at opleve glæden i bevægelse.
Hun fletter sin viden om pilates og The Franklin Method sammen med viden fra andre træningsmetoder & -discipliner, f.eks. fascia-træning og neurovidenskaben. Hun deler den viden på et let forståeligt sprog, hvor alle kan være med på workshops, kurser, hold og enetimer både i Danmark og i udlandet.
Er du nysgerrig efter at vide mere om Birthe, så læs videre her.
Det praktiske ...
Undervisningssted
Vi kan aftale at holde sessionen via Zoom.
Hvis du hellere vil mødes fysisk, så foregår sessionen i studiet hos Moving Mensch Pilates, Jernbane Allé 45, 2. sal, 2720 Vanløse (studiet ligger lige overfor metro og s-tog-station).
Parkering ved studiet
- Cykel - Du kan parkere din cykel lige ved studiet.
- Bil - Desværre gælder det ikke for parkeringspladser til bil, men du har mulighed for at parkere hos Kronen Shoppingcenter eller Irma, som ligger i nærheden.
Hvis du kommer i bil, medbring ekstra tid til at finde en parkeringsplads, så du ikke mister tiden fra din træningstime.
Undervisningssprog
Jeg underviser på dansk eller engelsk.